40 procent af Danmarks energiforbrug sker i bygninger. Heraf udgør boliger mere end halvdelen. Der foregår i øjeblikket adskillige interessante udviklingsprojekter rettet mod nybyggeriet, som udvikler løsninger og metoder, der kan få stor betydning. Nybyggeriet udgør dog til enhver tid kun cirka 1 procent af det samlede boligbyggeri. Det er derfor afgørende også at sætte ind overfor den eksisterende boligmasse for at opnå mærkbare resultater.

I Danmark er parcelhuset den mest udbredte og mest populære boligform med 1.1 millioner parcelhuse. Heraf er halvdelen af parcelhuse opført i 60'erne og 70'erne. Netop disse huse er derfor oplagte mål for en eksempel-orienteret energibesparende indsats.

Danmark står overfor at skulle effektivisere sit energiforbrug. Den klimaaftale, som er indgået i et bredt forlig mellem Folketingets partier, sigter på dels at begrænse forbruget, dels at flytte en del af energiproduktionen fra fossile brændstoffer til vedvarende energikilder, VE.

Tiltagene skal sikre, at Danmark lever op til vores forpligtelser til at begrænse CO2-udledningen, som mistænkes for at være skyld i den globale opvarmning. Samtidig begrænses vores politiske og økonomiske afhængighed af den begrænsede ressource, som fossile brændstoffer udgør. Endelig skal Danmark bringes teknologisk og innovativt i front som afledt effekt af fokus på nye energiformer.

Projektet begyndte i september 2008 med købet af de fire huse, udlejning til fire testfamilier for en periode på tre år, samt afholdelse af en arkitektkonkurrence. Umiddelbart efter familiernes indflytning i november 2008 blev en måling af energiforbrug og indeklima FØR energirenoveringerne sat igang af Aalborg Universitet. Målingen strakte sig gennem hele fyringssæsonen 2008-2009.

Renoveringerne fandt sted fra august til december 2009, og EFTER målingerne blev udført i fyringssæsonen 2009-2010. Målingerne er foretaget for at vise, om forbedringerne har haft den effekt, som udregninger har lovede.

I sommeren 2010 kom svaret fra Aalborg Universitet, og de viser at energirenoveringkan betale sig - op til et vist punkt! 

Realdania Byg A/S har konstateret, at der mangler viden om og eksempler på gode integrerede energirenoveringer, som henvender sig til den almindelige boligejer. Derfor igangsatte Realdania Byg demonstrationsprojektet med henblik på at skabe fire eksempelrenoveringer med særlig fokus på energi for dermed at skabe et væsentligt forbedret grundlag for at fremtidssikre renoveringer af parcelhuse.  

Det har fra starten været et mål at resultater og erfaringer fra projektet skal udbredes til flest mulige. Projektet skal være en konkret inspiration, som kan ses og føles på, for den almindelige parcelhusejer, samt de professionelle i byggebranchen der kan se en fremtid indenfor salg af energirenoverings ”pakkeløsninger”.

Da projekternes værdi primært ligger i at være eksempler til inspiration og efterfølgelse, har ressourcer til målinger, fortolkning af data samt formidling ligeledes været tilknyttet projekterne. Formidlingsindsatsen er sket med fokus på den efterfølgende eksponering af projektet eller projekterne og de såvel praktiske som teoretiske erfaringer, der er blevet draget.

Projektet omfatter et Prototypehus, hvor der er gennemført en meget gennemgribende energirenovering, for at undersøge, hvor langt man kan komme mht energibesparelser i et 70’er parcelhus, samt 3 Eksempelhuse rettet mod forskellige målgrupper under hensyn til en almindelig familie-økonomi og økonomisk bæredygtighed.

Det har fra start været særligt vigtigt, at projektet:  

• Skaber et fremadskuende Prototypehus, som demonstrerer en ultimativ energirenovering af parcelhuset uden for almindelige markedsvilkår;
• Skaber tre Eksempelhuse, som demonstrerer attraktive energirenoveringer på parcelhusområdet, som kan finansieres af de opnåede besparelser;
• Kombinerer vidtgående energihensyn med andre forhold, der kan styrke den oplevede kvalitet af boligen, herunder en øget komfort og sundhed;
• Overkommer en række af de barrierer, som parcelhusejere har overfor større renoveringsprojekter;
• Respekterer parcelhuset som tidstypisk og kulturelt arkitektonisk udtryk med særligt hensyn til parcelhuskvarterets overordnede homogenitet;
• Dokumenterer de energi- og trivselsmæssige resultater af projektet via testfamilier og målinger;
• Udnytter bedst muligt den nyeste, men gennemprøvede, viden om energieffektivt byggeri og parcelhusbyggeri i Danmark, i et dynamisk projektforløb;
• Får skabt et antal ”parcelhusrenoveringskonsortier”, der kan gå direkte videre med dette marked efter projektet og et antal renoveringskoncepter, der er brugbare for andre interesserede;
• Formidler resultaterne af de fire renoveringer effektivt.  

Bygherre og initiativtager til projektet:
Realdania Byg A/S

Bygherrerådgiver:
NIRAS A/S

Rådgivere:
To hold, hver bestående af arkitekt og ingeniør, blev valgt til at give de bedste bud på, hvordan et 70'er-parcelhus energirenoveres, så det blev et attraktivt eksempel til efterfølgelse for landets mange parcelhusejere. De to hold arbejdede på henholdsvis Prototypehuset og Eksempelhusene, og er: 

• Pluskontoret sammen med Moe & Brødsgaard; Prototypehuset 
• Ravn Arkitektur sammen med Rambøll; Eksempelhusene"

Entreprenører:

Sparringspanel:
For at sikre tilgang til den mest opdaterede viden har EnergiParcel haft et Sparringspanel tilknyttet, som består af en bred vifte af eksperter indenfor energiteknik, samspillet mellem arkitektur og energifokus, parcelhusets kulturhistorie, udviklingstendenser indenfor boligbehov mv.

Sparringspanelet har fulgt projektet undervejs, og har allerede deltaget aktivt i den dialogbaserede konkurrencefase med mange værdifulde input og kommentarer.

Medlemmerne er:

• Svend Svendsen
  Civilingeniør, professor ved DTU Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg
• Søren Aggerholm
  Civilingeniør, forskningschef ved SBi Statens Byggeforskningsinstitut, Energi og Miljø
• Ellen Kathrine Hansen
  Arkitekt, lektor ved Arkitektskolen i Aarhus, projektleder for Bolig for Livet
• Anders Sælan
  Arkitekt, associeret partner, Henning Larsen Architects, projektleder på EnergyFlexHouse, Teknologisk Institut
• Dorthe Lindholm
  Cand. merc. konsulent ved Dansk Energi, ansvarlig for energibesparelseaktiviteter
• Kristine Søndergaard
  Cand.mag og TV-journalist, forfatter til 'Parcelhusets pionerer' (udg. af Bolius)
• Annegrete Kraul
  dramatiker, forfatter til 'Parcelhusets pionerer' (udg. af Bolius)

Andre samarbejdspartnere:
Ålborg Universitet har forestået målinger og tolkning af data før, under og efter energirenoveringerne.

Bolius, boligejernes videncenter, er samarbejdspartner i forbindelse med formidling af projektets resultater. Dette sker via Bolius' website www.bolius.dk og Bolius' nyhedsbreve, som alle kan abonnere på. Samtidig har Bolius plads i Sparringpanelet, og leverer energirådgivere til de tre udvalgte projektgrupper. Bolius er søsterselskab til Realdania Byg i Realdania-familien.

Realdania Byg samarbejder tæt med Århus Kommunes Magistratsafdeling for Teknik og Miljø, som er langt fremme med en ny, ambitiøs klimaplan. Planen omfatter bla. den fremtidige strategi på fjernvarmeområdet. Samarbejdet skal sikre, at husenes individuelle løsninger spiller sammen med varmeforsyningen, også om tyve og tredve år. Dermed sikres et langsigtet perspektiv, også på det overordnede plan."

Realdania Byg A/S har købt fire ejendomme i et af Danmarks største parcelhuskvarterer; Skjoldhøjparken i Tilst ved Århus.  

Kvarteret er helt almindeligt, og dermed repræsentativt for parcelhuskvarterer landet over. Kvarterets størrelse, ca. 1.000 parcelhuse, har givet mulighed for at sprede de fire huse af hensyn til naboerne, samtidig med at de befinder sig i indbyrdes gåafstand, ifm besøg af f.eks. husejere, byggefolk og besøgende på Klimakonferencen. 

Skjoldhøjparken ligger let tilgængelig for motorvej E45.  

Beboere, måling og dokumentation
Husene er blevet udlejet i projektperioden til fire testfamilier, der har boet i husene, så det kunne dokumenteres at indeklima og energiforbrug rent faktisk blev forbedret.  

I alle huse er der blevet installeret et større antal følere og målere, som via internettet sender data til en central server. Alt foregår automatisk og stiller ikke specielle krav til beboerne. De har blot skulle leve helt normalt. Der er blevet målt både før, under og efter renoveringerne.  

Målet har været at kunne dokumentere energitiltagenes effekt i forhold til CO2, indeklima, energiforbrug, vandforbrug – og ikke mindst, via interviews, effekten for de mennesker som har levet med forbedringerne – hvordan har den enkelte beboer oplevet ændringerne?  

Husene
I Prototypehuset er der udført en meget gennemgribende energirenovering, for at undersøge, hvor langt man kan komme med et 70’er parcelhus. Da forholdet mellem investering og effekt bliver strammere, jo længere man ønsker at nå, er de sidste forbedringer relativt kostbare, set i forhold til de første. Derfor vil en energirenovering i dette omfang næppe kunne realiseres med almindelige markedsøkonomiske værktøjer.  

De tre Eksempelhuse henvender sig i højere grad direkte til parcelhusejerne med realistiske nu-og-her ’pakkeløsninger’. De er blevet differentieret, så de henvender sig til bestemte målgrupper, og dermed spænder feltet af de teknologiske og konstruktive muligheder ud. Her har tanken været, at alle tre eksempler kan realiseres på almindelige markedsmæssige vilkår. 

Det ene Eksempelhus, kaldet ’senior’, henvender sig til nuværende beboere, som har boet og skal bo i huset i en årrække, og som ikke er indstillet på alt for forstyrrende og forandrende indgreb.  

De to øvrige Eksempelhuse, kaldet 'familie_1' og ’familie_2', henvender sig til kommende beboere, dvs. når huset skifter ejer, og der i forvejen typisk foregår en større ombygning. Her har målet været at kæde den almindelige modernisering og opdatering til moderne familiers behov sammen med energibevidste tiltag.  

I 'familie_1' og 'familie_2' er der lavet forskellige løsningsmodeller indenfor samme ambitionsniveau rettet mod henholdsvis ’passive’(dvs. besparende) tiltag og ’aktive’ tiltag (dvs. tiltag orienteret mod vedvarende energiformer).  

I Famliehus 1 var det målet med energirenoveringen at sikre, at energiforbruget sænkes med over 50 procent samt at skabe bedre dagslysforhold, 10 kvadratmeter ekstra bolig og minimere elforbruget.

På denne side kan du læse om, hvad der er sket på Farøvænget 4. Du kan også vælge at downloade hele projektmappen med tekniske specifikationer, plantegninger og beregninger:

EnergiParcel - Farøvænget 4: Program, analyse, tiltag og effektberegninger

(OBS: Udgave før budgettilpasning m. arkitektens komplette idé - mappe med endeligt projekt er på vej!)

Problem: Familien på Farøvænget 4 elsker den sænkede pejsestue, men det trækker fra vinduet, og taget er utæt rundt om skorstenen, som har fugt- og frostskader. Utæthederne skal ordnes med det samme, ellers rådner tagkonstruktionen, og familien risikerer at blive udsat for skimmelsvamp. Huset er fodkoldt, og meget mørkt i midtersektionen. Børneværelserne er små.

Forbedringer: Skorsten og pejs er fuldstændigt fjernet. I stedet er der kommet et nyt, stort superlavenergi-vinduesparti. Huset har fået maksimal loftisolering og alle øvrige vinduer mod syd er udskiftet med superlavenergi-produkter. Et tilbagetrukket vinduesparti er rykket helt frem og inddrager dermed en overdækket terrasse, som familien aldrig bruger, fordi den vender mod øst og ud mod vejen. Huset er forsynet med ovenlys, automatik på varmeanlægget og solceller.

Resultater: De nye vinduer i den gamle pejsestue henter sammen med ovenlyset masser af dagslys ind i husets dybeste rum og forsyner huset med passiv solvarme i forårs- og efterårsmånederne; familien kan nu udnytte hele stuen uden at opleve træk eller kulde fra vinduerne. Pejsen forsvinder, men varmen er ikke mere nødvendig med de nye vinduer, og hyggen udgøres nu af et flot, uhindret kig ud i havens bedste del. Med pejsens farvel er der også fjernet en forureningskilde, så luften både indenfor og over parcelhuskvarteret bliver renere. Den inddragede terrasse giver 10 kvadratmeter mere plads og giver et godt legeareal tæt på de små børneværelser. Det koster ikke meget ekstra, når vinduespartiet alligevel skiftes. Det gør samtidigt, at to ydermure bliver til indervægge, og det giver i sig selv et lavere varmetab. Automatikken på varmeanlægget sikrer mådehold med trækket på fjernvarmen, og solcellerne forsyner den nødvendige pumpe hertil - og en hel del ekstra. Sammen med de nye vinduer og ovenlys, som sparer belysning, giver solcellerne en tiltrængt reduktion af husets samlede el-forbrug - en ting, man ind imellem glemmer når der tales energirenovering. Tendensen er, at der udelukkende fokuseres på varmebesparelser, men el er også vigtigt.

Den samlede pris for forbedringerne i Farøvænget er 400.000 kr. Til gengæld sænkes energiforbruget med over 50 procent, viser beregningerne.
Det 40 år gamle hus opfylder efter forbedringerne næsten kravene til spritnyt byggeri anno 2010.

De tørre tal:
Areal: 142,5 m2
Budget 400.000 kr. inkl moms
Energibehov FØR: 222,9 kWh/m² pr. år
Energibehov EFTER: 105,9 kWh/m² pr. år
Besparelse i %: 52% = DKK 10.337,- pr. år*
Udgift til F1-afdragsfrit lån: DKK 6.850,- (efter skat)

Ravn Arkitektur har sammen med Rambøll udarbejdet projektet til energirenovering af Familiehus 1.

Juul & Nielsen har været hovedentreprenør.

*) Fjernvarmepris 0,60 kr/kWh svarende til landsgennemsnit

I Familiehus 2 har der været fokus på at udbedre problemer med husets konstruktion kombineret med udskiftning af vinduer, bedre isolering og varmegenvinding. Projektet har givet bedre sammenhæng og udnyttelse af boligarealet samtidigt med, at energiforbruget er blevet nedsat med knap 45 procent. 

På denne side kan du læse om, hvad der er ske på Langøvænget 1. Du kan også vælge at downloade hele projektmappen med tekniske specifikationer, plantegninger og beregninger:

 EnergiParcel - Langøvænget 1: Program, analyse, tiltag og effektberegninger

(OBS: Udgave før budgettilpasning m. arkitektens komplette idé – mappe med endeligt projekt er på vej!)

Problem: Huset på Langøvænget er et let hus med bærende indervægge i træ og holder derfor ikke så godt på varmen som f.eks. et muret hus. De store vinduespartier mod haven mod vest, hvor alle opholdsrummene findes, er af dårlig kvalitet – kolde og utætte. Møbleringen trækkes væk fra vinduerne – og dermed fra udsigten ud i haven. Huset har krybekælder med ganske lidt isolering. Huset opleves derfor ofte koldt, med både træk og fodkulde. En tidligere ejer har indsat murede brystninger i det sammenhængende vinduesbånd mod haven, men fjernede samtidig det oprindelige arkitektoniske udtryk. Man opdagede ikke den udtidssvarende konstruktion med bærende vinduesrammer. I dag bærer disse derfor en del af taget – en helt uholdbar situation, da glasruderne indgår i stailiteten! Stuen er domineret af en stor gammel brændeovn. På et tidspunkt har man forvandlet garagen til to ekstra rum, men de er i dårlig sammenhæng med resten af huset, idet man skal kante sig gennem bryggerset.

Forbedringer: Mod haven er hele husets facade udskiftet – vinduer og de lette vægelementer er nu superlavenergi-elementer, og de manglende bæringer sat i. Loft og krybekælder er isoleret til den maksimale anbefalede værdi. Det er sikrest, at kælderen fortsat er ventileret, som den skal, så der ikke opstår fugtproblemer. Der er etableret direkte forbindelse til husets bageste værelser og brændeovnen er fjernet.

Resultater: Krybekælderen er vendt fra et problem til en unik mulighed for relativt billigt at isolere ned mod terrænet, og vil give et dejligt varmt gulv. De nye højisolerende vinduespartier mod haven skaber en høj komfort i alle opholds- og soverum, og gør det muligt at anvende dem bedre; f.eks. med et stort bord langs vinduerne, med masser af lys ind over arbejdspladsen. Den direkte forbindelse til de bageste værelser åbner huset op og forøger rumfornemmelsen. Bryggerset kan nu lukkes af mod resten af huset.

De tørre tal:
Areal: 130 m2
Budget: 400.000 kr. inkl. moms
Areal: 130 m²
Energibehov FØR: 220,7 kWh/m² pr. år
Energibehov EFTER: 125,5 kWh/m² pr. år
Besparelse i %: 43% = DKK 8.039,- pr. år*
Udgift til F1-afdragsfrit lån: DKK 6.850,- (efter skat)

Ravn Arkitektur har sammen med Rambøll udarbejdet projektet til energirenovering af Familiehus 2.

Juul & Nielsen har været hovedentreprenør.  

*) Fjernvarmepris 0,60 kr/kWh svarende til landsgennemsnit

Mejløvænget er et eksempel på at sammentænke seniorforberedelser og energirenovering. Det er vigtigt at huset i tide forberedes til en seniortilværelse, hvor beboerne er en del mere hjemme, og hvor god komfort og godt indeklima derfor bliver endnu vigtigere. Nye energidøre og vinduer er sammen med højisolering af loftet med til at sænke energiforbruget med 30 procent. Samtidigt er der blivet skabt øget tilgængelighed, og 25 kvadratmeter i stuen er blevet et mere effektivt areal.

På denne side kan du læse om, hvad der skal ske på Mejløvænget 9. Du kan også vælge at downloade hele projektmappen med tekniske specifikationer, plantegninger og beregninger:

  EnergiParcel - Mejløvænget 9: Program, analyse, tiltag og effektberegninger

(OBS: Udgave før budgettilpasning m. arkitektens komplette idé – mappe med endeligt projekt er på vej!)

Problem: Beboerne bruger kun den ene ende af deres store vinkelstue. Grunden: En gammel støbejerns-brændeovn, som både fylder og bliver meget varm, samt et gammelt skydedørs-glasparti, som giver træk og kulde. Det er et problem, ikke mindst fordi man som senior gerne vil benytte denne del af huset mere og samtidig skrue ned for varmen i den del, som mest venter på overnattende besøg fra børn og børnebørn.
Desuden oplever beboerne, at brændeovnen ’suger’ kold udeluft ind i værelserne gennem husets mange utætheder. Det skyldes det undertryk, som en gammeldags brændeovn skaber, når den varme luft blæses ud gennem skorstenen. Endelig er indgangsdøren smal, og skydedøren mod haven er tungt og besværlig. Inden døre er der dørtrin overalt.

Forbedringer: Entredøren er udskiftet til en ny, bredere superlavenergi-dør uden trin. Glasskydepartiet i stuen er erstattet af et nyt superlavenergi-glasparti. Den gamle brændeovn er fjernet sammen med alle dørtrin i huset. Ét sted har døren fået en faldskinne i bunden, som sikrer god tætning, når døren lukkes til, så der ikke slipper varm loft fra opholdsafdelingen ind til den koldere loft i soveafdelingen i huset. Loftet har fået maksimal isolering; 400mm, og remmen er efterisoleret over de vinduer, som er blevet udskiftet.

Resultater: Den store vinkelstue bliver fuldt brugbar overalt, fordi man kan møblere nær vinduerne, og fordi brændeovnen ikke længere fylder. Alene i dette rum får familien 25 kvadratmeter mere effektivt areal! Det betyder samtidig, at det bliver muligt at samle flere funktioner i dette rum. Det skaber mindre behov for at anvende de bedste værelser i ’børnebørnsafdelingen’. Her kan man derfor spare på opvarmningen og holde en lavere temperatur til hverdag – ned til 15-16 grader, men ikke lavere, for så risikerer man fugt- og lugtproblemer. Det er ikke nødvendigt med isolering i væggene mod den daglige opholdszone, men tætningen er vigtig. Derfor får døren til denne afdeling en tætningsskinne, som automatisk lukker ned mod gulv, når døren lukkes.
Tilgængeligheden i huset kommer i top uden generende trin og med god bredde på dørene ind og ud af huset og uden dørtrin inde i huset. Dermed er der – diskret, men mens tid er – taget højde for at kunne blive længe i eget hjem, uden at man signalerer ’ældrebolig’. Disse forbedringer er desuden også en gevinst for småbørnsfamilier med barnevogn, og små fartdjævle på sparkecykler elsker gulve uden trin, så huset kan også fint sælges videre til en bred målgruppe, hvis det bliver aktuelt.
Den gode loftisolering er sammen med de udvalgte døre og vinduer første skridt mod en optimal klimaskærm – næste skridt vil være en udskiftning af resten af vinduerne til nye superlavenergi-produkter.

Den samlede pris for forbedringerne i Mejløvænget er projektets laveste; 200.000 kr. inkl moms. Alligevel sikrer de foreslåede tiltag, at energiforbruget sænkes med ca. 30 %. Disse relativt få, udvalgte forbedringer gør huset klar til en mere komfortabel seniortilværelse.

De tørre tal:
Areal: 157 m2

Budget 200.000 inkl moms
Energibehov FØR: 198,5 kWh/m2 pr. år
Energibehov EFTER: 135,6 kWh/m² pr. år
Besparelse i %: 32% = DKK 6.064,- pr. år*
Udgift til F1-afdragsfrit lån: DKK 3.500,- (efter skat)  

Ravn Arkitektur har sammen med Rambøll udarbejdet projektet til energirenovering af Familiehus 2.

Juul & Nielsen har været hovedentreprenør.

*) Fjernvarmepris 0,60 kr/kWh svarende til landsgennemsnit

Nye energibesparende vinduer? Ud med brændeovnen? Et ekstra lag isolering? Eller noget helt fjerde... Det kan være svært at overskue, hvor man skal begynde. Mange valg afhænger naturligvis af det enkelte hus, men vi har samlet fem gode tommelfingerregler til at guide dig gennem de første overvejelser om energirenovering.

1. Kig nøje på de skader og fejl, som kræver øjeblikkelig eller snarlig udbedring. Kan du, ved at tænke aktivt og energimæssigt, opnå flere fordele for de samme penge?
   
   
2. Maksimér effekten af håndværkerbesøget. Det er alt for dyrt f.eks. at ’klat-isolere’ eller købe de næstbedste energiruder – derfor; fuld skrue når du alligevel er i gang. Det er billigst i længden. Det er håndværkerens løn, der koster. Derfor skal man sørge for, at han kun skal til én gang. Det sikrer også husets fremtidige værdi – den næste ejer skal ikke kassere en dyr, men halvhjertet løsning, men kan bygge videre på dit arbejde. Det har stor værdi, og vil få endnu større værdi fremover, både for huskøberen, men også for det realkreditinstitut, som skal bevilge lån til køberen!
   
   
3. Se på den måde I bruger huset. Er der steder, I ikke kan sidde, eller steder du og dine børn ikke kan sove på grund af dårlige vinduer, så kan nye energiruder skaffe jer op mod 30 procent mere effektivt areal til en pris, som ligger langt under at prisen for at bygge til.
   
4. Fjern den gamle pejs eller brændeovn. Den gør hverken klima eller bankbog bedre hvis dit hus har fjernvarme. Den udsender partikler og sluger plads. Hold i stedet varmen med gode vinduer, og nyd, at både du og naboerne kan trække vejret friere. Og hvis du ikke vil undvære hyggen, så få i det mindste en moderne brændeovn.
   
   
5. Vent med køkken og bad, hvis det kun handler om kosmetiske løft – start i stedet med at ’sætte penge på bogen’ med de kloge renoveringer - så kan de penge, du sparer, være med til at finansiere køkken og bad senere!